23948sdkhjf

Søvnmangel, dårlige forhold og alkohol bag 'Atlantic's grundstødning

Svensk havarirapport vidner om dårlige forhold og underbemanding på dengang danske 'Atlantic'

Den 21. september sidste år ankom det 1980-byggede general cargo-skib 'Atlantic' til Visby på den svenske ø Gotland tidligt om morgenen. Lasten var grus og småsten fra Oskarshamn. Den anden last af i alt fem, som 'Atlantis' var blevet chartret til. 

Efter ankomsten begyndte losningen kl. 6.00. Arbejdet skete med skibets egen kran og stod på i 12 timer. Da 'Atlantis' lagde fra kaj klokken 19.30 samme aften, var det for at nå Oskarshamn i løbet af natten. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. 

Det fremgår af havarirapporten fra den svenske Statens Havarikommission.

Både kaptajnen og overstyrmanden var på broen, da 'Atlantis' sejlede ud af Visby. Kort derefter forlod overstyrmanden broen for at hvile sig, og kaptajnen havde vagten indtil midnat. Her blev han afløst af overstyrmanden i en times tid, som han brugte på et bad og noget mad. Herefter vendte han tilbage til broen.

Overstyrmanden ville få en travl dag i Oskarshamn. Han skulle beregne lasten, som han skulle håndtere sammen med ballast. Derfor overtog kaptajnen broen igen efter sin pause, og overstyrmanden gik til køjs. 

I løbet af natten var der ingen på udkigsposten. BNWAS'en, der skulle advarer resten af besætningen, hvis den vagthavende på broen mistede bevidstheden, var slukket. Ifølge kaptajnen havde besætningen arbejdet så hårdt med at lodse hele dagen, at de havde brug for hvile, inden de skulle laste igen i Oskarshamn næste morgen.

Kaptajnen styrere nord om Øland. Og så faldt han i søvn. Han vågnede først, da en lodsbåd kaldte ham over VHS'en kl. 04.07. Han bekræftede to gange, at alt var under "okay". Få minutter senere gik skibet på grund ved den svenske østkyst. 

Høj promille og søvnmangel

Der skete ikke nogen udslip i forbindelse med grundstødning, men både skibets navigatører og Venus Shipping, der dengang havde det færøisk flagede skib i sin flåde, får hårde ord med på vejen i den svenske havarirapport.

Både kaptajn og overstyrmand blev taget med på land, efter at de viste tegn på at have drukket. Udåndingstesten på kaptajnen fandt sted omtrent tre og en halv time efter grundstødningen og viste en promille på 1,76. En blodprøve fra overstyrmanden taget kl. 08.25 viste en promille på 1,94.

Træthed kan dog også have spillet en rolle i grundstødningen, fremgår det af rapporten. Fordi både kaptajn og styrmand var nødt til at deltage i lodsningsarbejdet, var det ikke muligt at overholde den hviletid, som ellers fremgik af vagtskemaet. Kaptajnen har forklaret til efterforskerne, at han de foregående dage havde sovet mellem tre og seks timer hvert døgn. Alene det oparbejdede søvnunderskud udgør ifølge havarikommissionen "en stor risiko for at falde i søvn".

Efterforskerne noterede sig også, at både skibets kahytter og opholdsområder var meget beskidte, hygiejnen var ringe og inventaret meget slidt. Der var ikke tilstrækkelige forsyninger af hverken mad eller vand til turen, og en tredjedel af maden om bord var for gammel. Ifølge kaptajnen havde han to gange informeret Venus Shipping om situationen uden at modtage noget svar. 

- Det kan ikke konkluderes, at disse betingelser bidrog til ulykken. Besætningens betingelser for at arbejde og yde på et tilfredsstillende niveau har dog været utilstrækkelige. Utilstrækkeligt arbejdsmiljø og kost har også en negativ påvirkning på niveauet af motivation og påvirker det overordnede velbefindende, skriver kommissionen. 

Havarikommissionen anbefaler i rapporten Venus Shipping at gennemgå sine bemandingsplaner sammen med rederiets kaptajner, og at der bliver fulgt op på rederiets procedurer for at sikre, at noget lignende ikke gentager sig. 

Som Søfart tidligere har skrevet, gik 'Atlantic' på grund i Rønne Havn i april i år. I mellemtiden var 'Atlantic' blevet afhændet til et rederi i Guyana, Sydamerika.

Læs mere: Høj fart førte til grundstødning i Rønne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096