23948sdkhjf

Scandlines-direktør ny formand for Færgerederierne

Nye kræfter skal de kommende år stå i spidsen for Færgerederierne, efter Danske Færgers administrerende direktør John Steen-Mikkelsen fredag eftermiddag gav formandsposten videre

Færgeredernes organisation fik ny formand den 21. september da Færgerederiernes medlemmer fredag eftermiddag var samlet til generalforsamling.

Det oplyser Danske Redere i en pressemeddelelse.

Det bliver adm. direktør i Scandlines Søren Poulsgaard-Jensen, der overtager teten efter Danske Færgers adm. direktør John Steen-Mikkelsen. Han takkede fredag af efter 11 år som formand.

- Personligt vil jeg gerne sige tak for mange gode år i Færgerederiernes tjeneste. Det har været et erhverv i solid udvikling, som jeg har haft glæde af at repræsentere som formand i 11 år. Og heldigvis er udsigterne også gode for de næste år, hvor nye kræfter vil stå i spidsen for Færgerederierne,” siger John Steen-Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Det er dog ikke en helt ny dreng i klassen, der overtager formandsposten. Søren Poulsgaard-Jensen var i forvejen næstformand. Han ser frem til at fortsætte det gode arbejde, der har sikret en god udvikling i de danske færgerederier de seneste år.

- Jeg er glad for at overtage formandsposten. Færgerederierne er en forening præget af optimisme, og færgesektoren i Danmark er i rivende udvikling. Jeg ser frem til de kommende år at gøre mit til, at foreningen fortsat leverer en høj værdi for medlemmerne. Vi skal samtidig være en aktiv stemme i den offentlige debat om den trafikale sammenhængskraft i Danmark, siger Søren Poulsgaard-Jensen i pressemeddelelsen.

Ny næstformand i organisationen bliver Molslinjens adm. direktør Carsten Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109