23948sdkhjf

'Maersk Integrator' får kontrakt med ny alliance

Som den første Maersk-rig skal 'Maersk Integrator' i juni 2019 på kontrakt i den nye alliance mellem Maersk Drilling, Aker BP og Halliburton

Første rig i Maersk Drillings flåde skal nu på kontrakt i den trekløver-alliance, som det danske olieselskab i slutningen af sidste år indgik med Aker BP og Halliburton.

Det bliver 'Maersk Integrator', der får æren, når den afslutter sin igangværende operation på Gina Krog. Det sker i juni 2019, hvorefter den fortsætter direkte til Ula-feltet og den nye kontrakt. 

- Denne kontrakt er et virkeligt symbol på det tætte samarbejde mellem Aker BP og Maersk Drilling, som vi etablerede i slutningen af 2017. Med fælles incitamenter vil alle parter arbejde som ét hold for at levere sikre og effektive operationer til lavest mulige brøndomkostninger, siger Jørn Madsen, CEO i Maersk Drilling, i en pressemeddelelse.

I alliancen udforsker parterne nye former for samarbejde i jagten på at øge effektiviteten i boreoperationer. Foruden fælles mål og incitamenter gælder det integrerede projektorganisationer, tilpassede sikkerhedsprocedurer og tanken om at være et samlet hold, der styres af principperne om "bedste mand for jobbet" og "bedst for alliancen".

'Maersk Integrator' tilhører serien af såkaldte XL Enhanced ultra-harsh jackup-rigge. Den blev leveret i 2015, hvor den også blev indsat første gang.

Mærsk-koncernen har nu officielt meldt ud, at Maersk Drilling skal børsnoteres som et selvstændigt selskab. 

Læs også: Maersk Reacher sikrer sig to år hos Aker BP

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093