23948sdkhjf

Norden nedjusterer i hårdt tankmarked

Et svagt spotmarked i Tank får rederiet til at skrue ned for det forventede resultat i 2018
Et særdeles svagt spotmarked i Tank får nu Norden til at nedjustere forventningerne til det justerede årsresultat. Nu lyder prognosen for årets indtjening på mellem 0 og 30 mio. dollars mod tidligere forventet 10 til 50 mio. dollars, oplyser rederiet i en selskabsmeddelelse.

Nedjusteringen kommer, dagen efter at Mærsk-gruppen tilsvarende måtte udsende en nedjustering af det forventede resultat i 2018.'

Læs også: Mærsk nedjusterer efter højere bunkerpriser

- Tankmarkedet er blevet forværret i løbet af 2018 og befinder sig p.t. på uventet lave niveauer, skriver Nordens adm. direktør, Jan Rindbo, i meddelelsen.

Nordens tankafdeling fik i andet kvartal et justeret resultat på minus 8 mio. dollars. På den baggrund sænker rederiet forventningerne til det justerede årsresultat i Tank til et interval på mellem minus 35 og minus 20 mio. dollar mod tidligere forventet minus 15 til plus 5 mio. dollars.

- Det nye estimat er baseret på et fortsat meget svagt marked i 3. kvartal efterfulgt af moderate sæsonbetonede forbedringer i 4. kvartal, skriver ledelsen.

Mens tankmarkedet har trange tider, ser det bedre ud i Nordens 'Dry Operator' forretning. Her blev det justerede resultat 8 mio. dollars i andet kvartal, hvilket overgår forventningerne.

I andet halvår forventes forretningsområdet at levere et resultat på linje med eller højere end 1. halvår. Derfor opjusteres forventningerne til det justerede årsresultat i 'Dry Operator' til mellem 20 og 30 mio. dollars mod tidligere forventet 10 til 20 mio. dollars.

Når det gælder forretningsområdet 'Dry Owner' - dvs. Nordens egen flåde af tørlastskibe - oplyser rederiet, at tørlastmarkedet har udviklet sig i overensstemmelse med forventningerne. På baggrund af høj afdækning indsnævres spændet i forventningerne til mellem 15 og 20 mio. dollars mod tidligere 15 til 25 mio. dollars.

Norden offentliggør kvartalsrapport for andet kvartal onsdag den 15. august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079