23948sdkhjf

Esvagt runder 20 år på Siri-feltet

Esvagt Server bliver det tredje skib fra rederiet i arbejde på Sirifeltet – 20 års samarbejde fortsætter

'Esvagt Server' gik den 1. juli på kontrakt på Siri-feltet for Ineos. Dermed bygges der videre på 20 års erfaring og samarbejde: Statoil indledte produktionen af Sirifeltet i 1999 med 'Esvagt Gamma' som stand-by skib, og samarbejdet fortsatte, da Dong tog over og gør det fortsat i dag, hvor Ineos er operatør.

Esvagt har også haft udskiftning undervejs. 'Esvagt Gamma' har haft opgaven i 15 af de 20 år, afløst af 'Esvagt Observer' i fem år og siden februar 2018 af 'Esvagt Server' - det er den kontrakt, der nu er forlænget frem til 1. juli 2020 med mulighed for yderligere tre års samarbejde, hvor man blandt andet skal arbejde med tanker assist, supply, stand-by og 1. linje oliespildsberedskab.

Med 'Esvagt Server' bliver det muligt at udføre endnu flere opgaver, end man har kunnet hidtil. 'Esvagt Server' har 12 kamre, DP2, mulighed for ROV og er klar til mobilt gangway-system.

- Vi er glade for at kunne forlænge samarbejdet på et felt, vi betragter som ”vores” og på at kunne udbygge med nye services til effektiv løsning af opgaver på Siri, siger Ib Hansen, head of commercial hos Esvagt.

Esvagt har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore-skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094