23948sdkhjf

Stena Line flytter færgehavn

Åbner for ”strategisk vigtig rute”, lyder det fra selskabet

Stena Line flytter sin færgehavn fra Varberg til Halmstad. Dermed genskabes færgeoverfarten Halmstad-Grenaa, hvor det Stena Line-ejede Lion Ferry rederi sejlede i over et årti hen over 1980’erne og 1990’erne.

Årsagen til flytningen er, at Varbergs kommune planlægger at lave byudvikling i bydelen Västerport, hvor Stena Lines færge afgår fra i dag.

- Vi er meget glade for, at vi er kommet frem til den her løsning i samarbejde med Hallands Hamnar. Denne rute er strategisk vigtig for os, og set fra et virksomhedsperspektiv bliver det rigtigt godt, udtaler Tony Michaelsen, route director region Denmark.

Stena Lines tro på fremtiden for ruten mellem Halmstad og Grenaa er positiv.

- Vi får et helt nyt opland, og vi bliver en del af den såkaldte sydlige korridor. Der findes store eksisterende godsflåder mellem Sverige og Danmark, som i dag tager turen på land, og som vil have klare fordele ved at tage søvejen i stedet. Vi tror på en stærk tilvækst for vores fragtvirksomhed på ruten de nærmeste år og kommer til at udvikle den efter vores kunders behov og markedets udvikling. Vi ser også gode muligheder for at udvikle den svensk-danske turisme mellem Midtjylland og Vestsverige, udtaler Tony Michaelsen.

Sejlruten forventes taget i brug i slutningen af 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11