23948sdkhjf

Sidste brikker på plads til nyt Mærsk-selskab

DEKOMMISSIONERING: Mærsks to offshore-selskaber klar med det nye joint-venture på dekommissionerings-området. Navnet er Maersk Decom

Mærsks interne joint-venture mellem selskaberne Maersk Drilling og Maersk Supply Service, som skal udbyde dekommissionering af offshore energiproduktionsinstallationer, er nu endelig på plads med navn og ledelse.

Læs også:  Maersk Drilling og Supply Service sammen om nyt nedtagningsselskab

Navnet bliver således Maersk Decom, og den øverste ledelse, der har været sat navn på siden april, udgøres på CEO-posten af Lars Banke, der kommer fra Total. Dernæst af Jens Klit Thomsen på CCO-posten, han er hentet internt hos Maersk Supply Service. Endelig bliver det Carsten Sander Jacobsen, der bliver CTO. Han kommer fra INEOS Denmark.

- Maersk Decom er godt nok et nyt selskab, men vi er bygget på den track record som moderselskaberne Maersk Drilling og Maersk Supply Service allerede har fra dekommissionerings-området. Vores navn viderefører arven fra de to selskaber i forhold til at levere sikre og effektive operationer til offshore energisektoren, udtaler Lars Banke.

Stort potentiale

Siden de to Mærsk-selskaber påbegyndte etableringen af Maersk Decom har der været interessetilkendegivelser fra både Nordsøen, hvor mere end 400 oliefelter forventes at skulle nedlægges inden 2026, samt fra det globale marked.

De seneste markedsanalyser viser, at på trods af den aktuelle stigning i oliepriserne, vil de projekterede dekommissionerings-projekter fortsætte. Dette skyldes bl.a. udestående klassegodkendelser, re-certifikation og begrænsninger i eksportinfrastrukturen.

- Operatørerne i Nordsøen kan se den værdi, Maersk Decom bringer på bordet. Ved at tilbyde et samlet produkt med løsninger og projektstyring, der - til at starte med - dækker 80 pct. af værdikæden i dekommissionering, kan de have tiltro til at placere majoriteten af de omfattende elementer i et dekommissionerings-projekt hos én leverandør, siger Jens Klit Thomsen, og påpeger, at det samtidigt simplificerer hele projektet, nedbringer omkostningerne og ydermere øger sikkerheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097