23948sdkhjf

DFDS sælger Sortehavsfærger

SKIBSSALG: Den ukrainske chartrere overtager DFDS’ to gamle Lisco-færger

DFDS har solgt de to jernbane-to/pax-færger ’Vilnius Seaways’ og ’Kaunas Seaways’ til det ukrainske rederi Ukrferry. Begge færger, der ifølge DFDS formelt overtages af køberen i næste måned, har i de seneste år været udchartret til det ukrainske rederis operation i Sortehavet.

Salget forventes at medføre en avance på omkring 20 mio. kr. Samtidigt kommer salget til at berøre omkring 70 besætningsmedlemmer på de to litauisk-flagede skibe. Disse forsøges ansat i det danske rederis øvrige rutenetværk i størst muligt omfang, oplyser DFDS endvidere i en selskabsmeddelelse.

’Vilnius Seaways’ og ’Kaunas Seaways’ blev en del af DFDS’ flåde i 2001, da Lisco (Lithuanian Shipping Company) blev overtaget som en del af DFDS’ ekspansion på Østersøen. De to færger blev bygget ved VEB Mathias-Thesen-Werft i daværende østtyske Wismar i henholdsvis 1987 og 1989.

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158