23948sdkhjf

Monjasa køber bunker-skib til kanalen

2008-byggede 'Fredericia', som hidtil har været på charter hos Monjasa, bliver nu en ejet del af bunkerselskabets flåde.

Efter en årrække på timecharter køber bunkervirksomheden Monjasa nu bunkerskibet 'Fredericia'. Det oplyser Monjasa i en pressemeddelelse.

Det 83,40 meter lange 'Fredericia' er bygget i 2008 og har en kapacitet på 3600 t.dv.

Skibet fortsætter sin vante operation i Den Engelske Kanal, hvor det på grænsen af ECA-zonen forsyner skibe med bunker fra Portland, Tongue-ankerpladsen og Falmouth. Monjasa betegner lokaliteterne som et nicheområde, der fungerer som et alternativt til ARA-området (Amsterdam-Rotterdam-Antwerpen).

'Fredericia' leverer også til krydstogtskibe i Southampton flere gange ugentligt i højsæsonen.

- Vi oplever en stabil efterspørgsel efter vores ydelser i Storbrittanien, og det er også årsagen til, at vi besluttede at købe fartøjet, siger CEO Anders Østergaard i pressemeddelelsen.

I 2017 leverede Monjasa 700.000 tons marinebrændstof i Nordvesteuropa. Det svarer til 19 pct. af Monjasas globale leverancer i året. 

Monjasa vil ikke oplyse prisen på skibet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11