23948sdkhjf

Missil rammer tørlaster med russisk korn

En bulk carrier fra det tyrkiske rederi Ince er blevet ramt af et missil undervejs til Yemen med russisk korn. Skibet blev efterfølgende beordret Saudi-Arabien, oplyser Ince.

Bulk carrieren 'Ince Inebolu' er blevet ramt i siden af et missil, da den var på vej med omtrent 50.000 ton russisk korn fra Novorossiysk i Sortehavet til Yemen.

Det oplyser det tyrkiske rederi Ince til Tradewinds

Flere medier, heriblandt Bloomberg, skriver desuden, at skibet lå for anker 70 sømil fra Saleef-havnen i det nordlige Yemens, da missilet ramte i bagbord side. Missilet eksploderede inde i skibet, men hverken last eller besætning kom noget til. 

Det er ikke fastslået, hvem der affyrede missilet. Efter slaget beordrede et saudisk flådefartøj 'Ince Inebolu' til at sætte kurs mod den saudiske havn Jizan, hvor Ince fik tilladelse til at lave en udtalelse om, at der ikke var sket skader.

Ifølge Ince er det uvist, hvornår kornlasten vil nå frem.

Saudi-Arabien har igennem længere tid været i konflikt med Yemen, hvor en saudisk ledet koalition bekæmper houthi-oprørere. I marts pådrog en VLCC fra Bahri sig mindre skader, da den blev ramt af et houthi-missil ud for Yemen.

I februar var Yemen desuden nr. syv på ranglisten med de største aftagere af russisk korn. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11