23948sdkhjf

Maskinrumsbrand på DFDS-skib i Nordsøen

Natten til tirsdag udbrød der brand i maskinrummet på DFDS’ ro/ro-skib ’Finlandia Seaways’ undervejs fra Zeebrugge i Belgien til Rosyth i Skotland. Det oplyser DFDS i rederiets nyhedsblog.

Besætningen reagerede hurtigt og fik branden under kontrol samtidigt med, at der blev ydet assistance fra Humber Rescue Service. Et besætningsmedlem, som befandt sig i maskinrummet, blev imidlertid skadet og måtte efterfølgende flyves med helikopter til et hospital i England.

Der befandt sig 19 litauiske besætningsmedlemmer og fire chauffører om bord på ’Finlandia Seaways’, som først blev opankret ud for den britiske kyst inden skibet senere blev bugseret ind til Immingham for losning af trailerene.

Kilde: DFDS

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126