23948sdkhjf

162.381 kr. fældede maskinmestrenes formand

Det var et "udokumenteret økonomisk mellemværende på 162.381 kr.", der fældede Per Jørgensen som formand for Maskinmestrenes Forening
Et "udokumenteret økonomisk mellemværende" på 162.381 kr. var årsagen til, at den mangeårige formand for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, måtte forlade posten. Oplysningerne kom frem under foreninens generalforsamling i går aftes.

Beløbet var trukket på formandens kreditkort, men var ikke relateret til hans hverv som formand.

Det var fungerende formand for Maskinmestrenes Forening, Jan Rose Andresen, der fremsagde beretningen:

Han sagde:

- Bestyrelsen havde ikke tidligere haft kendskab til en mellemregning, der vedrørte andet end udlæg i forbindelse med foreningsrelevante omkostninger. De tidligere beløb på sådanne mellemregninger har været af en størrelsesorden, som på ingen måde kan sammenlignes med dette beløb. Det skal samtidig understreges, at bestyrelsen ikke tidligere har fået fremlagt oplysninger, som indikerede et muligt problem i dette, at der var en mellemregning mellem foreningen og formanden.

Jan Rose Andresen medgav samtidig, at der var tale om et ekstremt skridt fra bestyrelsens side, at man senere valgte at ekskludere Per Jørgensen selv om denne allerede havde nedlagt sit hverv som formand.

- Selv om Per Jørgensen valgte at nedlægge sit mandat som formand, måtte bestyrelsen til sikring af foreningens fremtid ekskludere Per Jørgensen som medlem af Maskinmestrenes Forening i henhold til vedtægternes § 8a. Det er naturligvis altid et dramatisk skridt at ekskludere et medlem af en forening, men i den aktuelle situation, var det bestyrelsens vurdering, at der var behov for at sende et klart signal til omverdenen om foreningens fremtidige forhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187