23948sdkhjf

DFDS-færge kolliderer med containerskib

ro/ro færgen 'Primula Seaways' er beskadiget efter kollision med containerskib tidligere lørdag. Ifølge DFDS er besætningerne på begge skibe i god behold

Kollisionen med containerskibet 'MSC Madrid' skete lørdag morgen klokken 2:15 da DFDS’ ro-ro færge, 'Primula Seaways', sejlede på en nordlig kurs ud for Lvissingen ved den belgiske kyst.  

De nærmere omstændigheder omkring sammenstøddet er ikke oplyst. DFDS-skibet er beskadiget og tages ud af drift. Skibet kunne søge i havn ved egen hjælp.  

'Primula' var på vej fra Gent til Brevik.

Ingen personer kom til skade som følge af sammenstødet, oplyser DFDS i en pressemeddelelse. 

Her fremgår det også, at der ikke skete noget udslip af forurenende stoffer som følge af kollissionen. 

Der kunne konstateres begrænsede skader på 'MSC Madrid'

Helt så heldigt er 'Primula' dog ikke sluppet. 

Her er der sket alvorligere skader på selve skroget ligesom skibets øverste dæk - samt nogle af de trailere som var placeret her - er blevet beskadiget. 

Dermed vil 'Primula Seaway' være ude af drift i en længere periode, forudser DFDS, der nu skal i gang med at finde et værft, hvor skaden kan repareres. ro/ro færgen er nu tilbage i Gent, hvor godset skal omlastes. 

Ifølge DFDS havde 'primula' en lods om bord, da hændelsen indtraf. 

DFDS ønsker ikke at gisne om, hvad der kan have forårsaget kollissionen endsige, hvem der bærer ansvaret for, at tingene gik galt. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157