23948sdkhjf

Mærsk får norsk påbud efter dødsulykke på borerig

Maersk Drilling skal havet rettet op på sikkerheden senest 1. marts efter ulykke, hvor ansat mistede livet
Der skal styr på sikkerheden på Mærsk-boreriggen "Maersk Interceptor", efter at en ansat faldt i havet 7. december og senere døde.

Det kræver det norske Petroleumstilsynet ifølge erhvervsmediet E24.no, efter tilsynet har undersøgt omstændighederne ved uheldet.

Mærsk under pres efter tragisk dødsulykke

- I forbindelse med vores granskning af dødsulykken på Maersk Interceptor 7. december 2017 har vi identificeret alvorlige mangler ved systemer og processer for materielhåndtering, skriver tilsynet.

Det er nu op til Maersk Drilling at gennemgå både anlæg og procedurer og udarbejde en plan for, hvordan sikkerheden kan forbedres. Planen skal være klar allerede om en uge.

Maersk Drilling stiller borerigge til rådighed for olieselskaber, der skal have etableret nye boringer.

Det var i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde på Maersk Interceptor, at ulykken skete.

Småt med information
Det er fortsat småt med information om de konkrete omstændigheder omkring ulykken. Både Maersk Drilling, som ejede og bemandede ’Maersk Interceptor’, såvel som olieselskabet Aker BP - som havde hyret Maersk Drilling til at foretage olieboringer på en række felter - afviser at give uddybende information. Det sker med henvisning til, at både norsk politi såvel som den ansvarlige norske myndighed, Petroleumstilsynet, er gået i gang med at undersøge ulykken.

Det står dog klart, at to norske Maersk Drilling-medarbejdere på tidspunktet for ulykken - 7. december klokken 12.10 - var i færd med at udføre en vedligeholdelsesopgave på det forreste af riggens tre ben.

Ifølge Maersk Drillings CEO, Jørn Madsen, var medarbejderne beskæftiget med at "vedligeholde en søvandspumpe". Norske medier beretter, at den norske Hovedredningscentralen blev underrettet om, at de to personer var blevet ramt af "en faldende genstand".

Den medarbejder, der styrtede i havet blev hurtigt reddet op af havet af personale fra standby-fartøjet ’Esvagt Cornelia’, der rutinemæssigt patruljerede omkring boreriggen.

Den hårdt sårede medarbejder blev med helikopter fløjet til behandling på et norsk universitetssygehus, men stod ikke til at redde. Den anden medarbejder blev ligeledes evakueret, og blev relativt hurtigt meldt udenfor livsfare.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094