23948sdkhjf

Direktør stopper i Danske Havne

Direktør for Danske Havne, Bjørn B. Christiansen, har i dag meddelt bestyrelsen, at han forlader organisationen, når arbejdet i Transportministerens særlige ekspertudvalg om havneloven er færdigt.

Det oplyser Danske Havne i en pressemeddelelse.

Bjørn B. Christiansen fratræder ved udgangen af marts 2018, der herefter vil fungere som rådgiver for bestyrelsen frem til medio 2018, hvor den nye Havnelov forhåbentlig er faldet på plads.

- Vi fik ikke lov til at beholde Bjørn B. Christiansen så længe, men tiden har været godt anvendt. Bjørn har været en af hoveddrivkræfterne i den kommende reform af havnelovgivningen. Den har længe trængt til en modernisering og med Bjørns indsats de seneste par år, kan vi nu se frem til at dette sker i løbet af 2018, siger formanden for Danske Havne, Ole Ingrisch, og fortsætter:

- Sideløbende med reformarbejdet har Bjørn desuden formået at effektivisere organisationen internt, således at vi kan forvente en væsentlig kontingentnedsættelse i 2018. Vi er sikre på, at det vil glæde vores medlemmer. Dermed er der leveret på to store områder på under to år. Det er en indsats, som jeg er meget imponeret over.

Bjørn B. Christiansen har de sidste to år haft orlov fra Public Affairs Group P/S, hvor han fremover igen vil fungere som erhvervslobbyist for det private erhvervsliv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109