23948sdkhjf

Stenas indtjening halvveret

Offshore-området koster den svenske rederikoncern dyrt

Svenske Stenas overskud var reduceret markant i tredje kvartal. 622 mio. svenske kroner var overskuddet på i den tre måneders periode, der sluttede ved udgangen af september, mod 1,157 mia. svenske kroner året før.

Perioden fra juni til udgangen af september er højsæson for rejser og dermed også for Stenas største forretningsområde, færgedriften. Rederiet holdt et højt niveau både med hensyn til passagerer og fragt. Dog er brændstofpriser og markedet i Nordsøen en udfordring, lyder det i Stenas kvartalsrapport.

Offshore var hårdt ramt med lave rater og få driftsdage. Omsætningen fra offshore-forretningen var således mere end 1,2 mia. svenske kroner mindre end i tredje kvartal 2016. De direkte omkostninger til området var kun reduceret med god 100 mio. kroner.

I tredje kvartal foretog Stena også en nedskrivning på riggen ’Stena Clyde’ på 107 mio. svenske kroner.

Shipping-forretningen derimod var med til at øge omsætningen med en forøgelse på 656 mio. svenske kroner, hvilket stort set blev modsvaret af stigende driftsomkostninger til området.

Siden Stena Bulk overtog skibsreder Johan Wedell-Wedellsborgs andel i Stena Weco, har rederiet haft det fulde ejerskab i selskabet. Et svagt tanker-marked generelt og råolie/Suezmax i særdeleshed var dog dårligt for den del af forretningen, fremgæver Stena i kvartalsrapporten. 

Stena AB
mio. svenske kroner Q3 2017 Q3 2016
Omsætning 8.083 9.132
Driftsresultat 1.017 1.393
Resultat før skat 622 1.157
Periodens resultat 180 900
Samlede aktiver 115.214 123.699
Egenkapital 45.204 46.533
Regnskabsperioden blev afsluttet 30. september 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188