23948sdkhjf

Monjasa og eks-direktør vinder ankesag

Vestre Landsret frifinder bunkerselskabet Monjasa og den og tidligere medejer og direktør Jan Jacobsen. Det oplyser Vestre Landsret på sin hjemmeside.

I sagen om svindel med olieleverancer fandt Byretten i Kolding sidste år parterne skyldige. Det kostede Monjasa en bøde på 10 mio. kroner og Jan Jacobsen en dom på tre år og seks måneders fængsel. 

Efterfølgende trak Jan Jacobsen sig som administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i Monjasa Holding. Han solgte også sin ejerandel i selskabet til Anders Østergaard, på det tidspunkt administrerende direktør i Monjasa Holding.

Systematisk svindel med oliesalg
Anklagen fra Bagmandspolitiet handler om systematisk svindel med leverancer af brændstof til skibe. Svindel, som Retten i Kolding fandt Jan Jacobsen var direkte involveret i. Sagen omhandlede 24 leverancer af brændstof til skibe, der har fundet sted i en periode på næsten tre år.

Monjasa og svindelsagen
Monjasa-sag for Landsretten

Landsret løfter sløret for olieselskab i bedragerisag

Dansk olieselskab og topchef dømmes for grov svindel

Monjasas topchef siger stop

Jan Jacobsen sælger Monjasa-andel

Ifølge dommen fra Kolding blev der systematisk leveret mindre olie til det malaysiske rederi Pacifik Inter-link, end rederiet betalte for. Virksomhedens svindel med fakturaer udgjorde 24,3 mio. kroner.

Fortjenesten blev efter rettens opfattelse delt med selskabet Templar, der er indregistreret i skattelyet St. Vincent og Grenadinerne i Det Caribiske Hav. Jan Jacobsen stod selv for kontakten til Templar.

Nye beviser sikrede frikendelse
Under sagen i landsretten blev der fremlagt nye oplysninger fra de tiltaltes forsvarer, og dommerne er nået frem til, at Bagmandspolitiet ikke har ført bevis for, at Monjasa ikke leverede den mængde olie, som Pacific Inter-Link blev faktureret for.

Leverancerne skete i tre år fra december 2010 og frem til november 2013. Oprindeligt havde Pacific Inter-Link mistanke om, at skibsbesætninger havde samarbejdet med Monjasa om den påståede svindel.

Teorien var, at besætningerne gav rederiet besked om, at der var brug for større mængder brændstof, end det faktisk var tilfældet. På den måde blev der bestilt og betalt for alt for store leverancer.

Men på et senere tidspunkt tilbagekaldte rederiet politianmeldelsen mod Monjasa A/S, ligesom der blev indgået et forlig mellem parterne.

Rederiets begrundelse for forliget var, at der nu var fremlagt leverandørfakturaer med mængder, der svarede til de mængder, som Monjasa havde faktureret selskabet for.

Netop dette forløb indgår som en del af landsrettens begrundelse for frifindelsen.

I forliget betalte Monjasa rederiet 3,8 millioner dollar. Det kan ikke afvises, at baggrunden var, at rederiet havde fundet ud af, at en del af brændstoffet ikke havde været ISO-certificeret, og at det danske selskab dermed havde scoret en betydelig fortjeneste på leverancerne, som rederiet krævede - og fik - en andel af.

Kilde: Vestre Landsret og Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125