23948sdkhjf

Ny direktør skal styrke Logimatic Solutions

Michael Paarup fortsætter som vicedirektør for Logimatic Solutions, hvor mangeårigt bestyrelsesmedlem bliver administrerende direktør

Lars Francke Riisberg er ny administrerende diretkør for Logimatic Solutions. 

I en årrække har han haft plads i firmaet bestyrelse. Han har i 25 år været beskæftiget med udvikling, salg og implementering af softwareløsninger til den maritime sektor.

- Vi har ambitiøse planer for fremtiden, især hvad angår vores produkt Sertica, der har opnået en stærk position blandt førende rederier. Sertica henvender sig desuden til forskellige virksomheder indenfor produktion, medicinal, forsyning, forlystelsesparker, bryggerier og andre industrivirksomheder verden over, siger Troels Severinsen, administrerende direktør for Logimatic Holding, og fortsætter:

- Derfor har vi i bestyrelsen besluttet, at udnytte potentialet yderligere ved at styrke ledelsen med en person med international erfaring og solidt kendskab til både vores produkter og markeder, siger Troels Severinsen, administrerende direktør for Logimatic Holding. 

Med i tasken har Lars desuden en MBA i Corporate Entrepeneurship. han har fra begyndelsen i 1989 været med til at udvikle softwaren til det, der i dag kendes som Sertica.

Tidligere direktør får nye opgaver
Den hidtidige administrerende direktør, Michael Paarup, fortsætter som vicedirektør. Han vil nu fokusere på virksomhedens nuværende kunder, interne processer, innovation samt videreudvikling af produkterne Renomatic og FotoDok.

 - Der sker i disse år en lang række spændende ting hos os, og jeg er glad for, at Lars nu skal være med til at få Logimatic yderligere på verdenskortet, siger den Michael Paarup om sin nye chef og tilføjer:

- Jeg er sikker på, at et større fokus på international vækststrategi er en opgave, som Lars vil følge til dørs, da han har en dyb forståelse for vores forretning.

Logimatic Solutions har 35 medarbejdere og er en del af Logimatic Holding. Hovedkvarteret er placeret i Aalborg, mens der for to år siden blev etableret datterselskab i Singapore for at styrke det internationale salg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266