23948sdkhjf

OSK præsenterede dansk skibsdesign i Kina

OSK-ShipTech A/S var i september medudstiller på Denmark Day i den kinesiske millionby Guangzhou for at præsentere dansk skibsdesign og innovation – og som en cementering af de tætte forretningsrelationer mellem de to lande

I forbindelse med ’Det dansk-kinesiske Turismeår 2017’ var der 26. september Denmark Day i den kinesiske millionby Guangzhou.

OSK-ShipTech (OSK) var inviteret med på stand hos det kinesiske værft Guangzhou Shipyard International Company (GSI), et af Kinas største skibsværfter. Værftet har adskillige gange teamet op med de danske skibsarkitekter hos OSK.

- Med flere end 50 år i branchen har vi været involveret i skibsbyggerier og maritime projekter over det meste af verden – oftere og oftere i Kina, hvor vi har udviklet et meget værdifuldt samarbejde med GSI. Derfor var vi også glade for muligheden for at præsentere vores produkter og kompetencer i et forum med fokus på viden og innovation sammen med et af Kinas største værfter, siger CCO i OSK, Anders Ørgård.

Lige nu samarbejder det kinesiske værft og de danske skibsarkitekter blandt andet om byggeriet af nogle af verdens hurtigste ro/pax-færger – eksempelvis Gotlandsbolagets LNG-baserede M/S 'Visborg' og M/S 'Thjelvar', hvor OSK har udviklet designet.

Kilde: OSK-Ship Tech

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078