23948sdkhjf

Hovedoverenskomst for navigatører på plads

Flere nye tiltag i den nye tre-årige hovedoverenskomst for navigatører i Danske Rederier

Efter at have været uden hovedoverensomst siden 2012, er der nu indgået en hovedoverenskomst for navigatører mellem Danske Rederier og Metal Maritime.

Da der, bortset fra Fjord Line og DFDS, ikke har været nogen overenskomster for navigatører i Danske Rederier siden 2012 - og den sidste fornyende var fra 2007, har der ikke været nogen naturlig grundsten at bygge hovedoverenskomsten på, hvilket er grunden til et langstrakt forhandlingsforløb, skriver CO-Søfart  på sin hjemmeside.

Den nye hovedoverenskomst har indbygget mulighed for, at der kan indgås rederispecifikke aftaler på mere individuelle grundlag, som i den tidligere rammeaftale, eller som en særoverenskomst. 

Derfor er talsmandssystemet udbygget. 

Udbygningen af talsmandsfunktionen øger navigatørernes muligheder for i det enkelte rederi at indgå hensigtsmæssige aftaler med deres arbejdsgiver, baseret på de faktiske forhold i rederiet. Talsmanden har samtidig fået beskyttelse under udførelsen af sit talsmandsarbejde. 

Med kutyme-protokollatet er det sikret, at fornyelsen ikke kan bruges til at forringe de lokale aftaler, som måtte have udviklet sig i rederierne i gensidig forståelse i den lange overenskomstløse periode. Hvis dette skal ske, skal det være i dialog og enighed mellem rederi og talsmænd, eller hvor talsmand ikke findes, med Metal Maritime.

Metal Maritime forventer at påbegynde forhandlinger om fornyelse af hovedoverenskomster for cateringofficerer (hovmestre) og maskinister med Danske Rederier inden for de kommende to uger. 

Fornyelsen af navigatør-særoverenskomster påbegyndes snarest. 

Læs mere om aftalen og detaljerne på CO-Søfarts hjemmeside.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142