23948sdkhjf

Maritim klynge bliver 'guldklynge' under EU

MDC - Maritime Development Center - har som den første danske maritime- og transportklynge fået et guldcertifikat af ECEI, der er de europæiske akkrediteringseksperter inden for klyngeorganisationer.

Glad direktør
Mikkel Hansen, CEO i MDC, glæder sig:

- Guldet er en kvalitetsstempling af vores arbejde. At vi går systematisk til værks, at vi er stærke til at binde Det Blå Danmark sammen, og at vi skaber resultater gennem vores aktiviteter; faglige og sociale arrangementer, konferencer og projekter, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Benchmarking af klynger
MDC’s bestyrelsesformand, Erik Østergaard, er også er glad for certificeringen og betragter den som en blåstempling af MDC’s arbejde.

- Certificeringen er et led i professionaliseringen af ydelserne overfor vores medlemmer. Europæiske klynger har ved en certificering af ECEI mulighed for at sammenligne sig med andre klynger i Europa, og samtidig giver opnåelsen af Gold Label en række fordele, nemlig en kvalitetsmæssig blåstempling af klyngeorganisationen, international synlighed samt lettere adgang til national og EU finansiering, siger han ifølge pressemeddelelsen.

ECEI arbejder for en standardisering af de metoder, man bruger til at benchmarke klyngeorganisationes ledelsesprocesser - samt den måde, de tilbyder deres services overfor medlemmerne.


FAKTA:
Hvem er MDC?
MDC er en maritim klyngeorganisation med 170 medlemmer fra hele den maritime værdikæde. Gennem faglige og sociale arrangementer samt projekter bidrager MDC til netværk, innovation og forretningsudvikling.

Hvad er en klynge?
En klynge er en gruppe af virksomheder, der har slået sig sammen med forsknings- og uddannelsesinstitutioner og andre aktører for at skabe bedre samarbejdsrelationer og viden inden for en branche, et fag- eller teknologiområde. I Danmark findes over 50 innovative klynger, som hvert år hjælper ca. 16.500 virksomheder med at blive mere innovative, så virksomhederne kan skabe vækst og arbejdspladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078