23948sdkhjf

Svensk-dansk samarbejde forbedrer sikkerheden

Samarbejde på svensk ø øger sikkerheden hos danske Terntank.

På den svenske ø Donsö er et samarbejde med to naboer med til at understøtte sikkerheden hos den danske skibsredervirksomhed Terntank. Terntanks afdeling for skibshåndtering ligger nemlig på den lille ø ud for Göteborg, hvor serviceoperatøren C-Survey også hører til.

C-Survey står for lovpligtige inspektionerne af Terntanks flåde af 12 olie- og kemitankere.

"Vores samarbejde med C-Survey gør tingene meget nemmere for os, eftersom de er i stand til at udføre alle de nødvendige inspektioner som en samlet pakke," siger Östen Johnsson, teknisk chef ved Terntank Management.

En central del af inspektionerne er uddannelse fra danske CRALOG, der har hjemme i Frederikshavn. CRALOG uddanner nemlig serviceteknikere i inspektion af LSA-udstyr.

"C-Surveys vækst og effektivitet gør dem til en rollemodel for alle vore servicevirksomheder verden over. Allerede det første år efter deres uddannelse ved vores CRALOG Academy, foretog C-Survey 300 inspektioner. De tæller nu seks erfarne teknikere og endnu én er på vej. Ingen af vore samarbejdspartnere på 27 lokationer globalt har gjort så store fremskridt på så kort tid," siger Ian Fleming McCurdie, direktør I CRALOG.

Den seneste inspektion om bord på nybygningen 'Tern Ocean' blev foretaget på det kinesiske værft Avic Dingheng. Den blev foretaget til trods for, at de pågældende inspektioner ikke er lovpligtige, før fartøjet er et år gammel.

”Det gjorde vi, eftersom de fleste af vores kunder i oliebranchen stiller et højt krav til sikkerhed og certificeringer,” forklarer Östen Johnsson.

Siden etableringen i 2009 har C-Survey foretaget inspektioner af flåden hos adskillige af de lokale skibsredere på Donsö.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112