Ny Dan-Bunkering boss i USA
Bunkerselskabet har netop forfremmet Jim Jensen til administrerende direktør for Dan-Bunkering (America). Det oplyser Dan-Bunkering i en pressemeddelelse.
- Det glæder mig at hilse Jim velkommen som den fremtidige administrerende direktør for vores kontor i Nordamerika efter, at Mikkel Vestergaard, den tidligere administrerende direktør, er rykket tilbage til Danmark for igen at slutte sig til kontoret i Middelfart, udtaler CEO Christoffer Berg Lassen i forbindelse med udnævnelsen af Jim Jensen.
Jim Jensen har været hos Dan-Bunkering siden 2008, hvor han startede som Bunker Trader ved kontoret i København. Han rykkede til Houston i 2012 samtidig med, at selskabet etablerede sin første afdeling i USA, hvor Jim Jensen opnåede titel af kommerciel direktør.
Dan-Bunkering, et selskab under Bunker Holding, som er en af verdens største leverandører af brændstof til den globale skibsfart.
Kilde: Dan-Bunkering