23948sdkhjf

MR-tanker og panamax'er kolliderer i Den Engelske Kanal

Ingen er kommet noget til ved sammenstødet, hedder det i de første meldinger

En MR-tanker fra Valles Steamship er kollideret med en kinesisk-ejet tørlast-panamax'er i Dover-strædet tidligt lørdag.

Det oplyser de franske myndigheder til nyhedsbureauet AFP. 

Ifølge Tradewinds er de to skibe identificeret - det drejer sig om 'Seafrontier' på 48.600 t.dv.  og 'Huayang Endeavour' på 75,800 t.dv. Begge skibe er leveret i 2011. 

Ingen er kommet noget til ved sammenstødet, hedder det i de første meldinger om uheldet.

Tankskibet har 38.000 ton olieprodukter om bord. Der er ikke umiddelbart tegn på nogen forurening, oplyser myndighederne. Mens panamaxeren er 220 meter lang, lyder det i de første meldinger.

Selv om begge fartøjer er blevet beskadiget, så er der ikke tegn på, at vand er trængt ind i dem, ligesom der ikke er tegn på forureningen af havet, melder den britiske kystvagt.

En redningshelikopter og redningsbåde blev sendt ud på havet efter sammenstødet for at bistå med en eventuel evakuering.

- Situationen er under kontrol - ingen fare for forurening eller for skibstrafik, siger en talsmand for den franske kystvagt.

'Seafrontier' har en besætning på 27 mand. 

'Huayang Endeavour' har en besætning på 22 mand.

Besætningerne er fra Kina og Indien.

De to skibes nationalitet er ikke umiddelbart kendt.

Kollisionen skal være sket ud for Calais i Frankrig, hvor kanalen kun er 33 kilometer bred.

Den Engelske Kanal er omkring 560 kilometer lang. Det smalleste sted er ved Doverstrædet mellem Dover i England og Calais i Frankrig.

Kilder: Ritzau, AFP og Tradewinds

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093