Shipping-analyse: Digitalisering og cyberangreb hænger sammen
Cyberangreb, som det der tirsdag lammede store dele af Mærsk-koncernen, bliver mere udbredte. Det svarer mere end 80 procent af respondenterne i en rapport udarbejdet af advokatfirmaet Norton Rose Fulbright ifølge TradeWinds.
Stigende digitalisering i shipping har dog også store fordele, lyder det.
- Big data og forudsigende analyser giver operatører mulig for at forudsige vedligehold og reparationer samt lave bedre prognoser for kundeadfærd, hvilket giver disse operatører en markant konkurrencefordel i en tid med øget konkurrence i branchen, siger Harry Theochari, global head of transport ved Norton Rose Fulbright, til TradeWinds.
Kilde: TradeWinds