23948sdkhjf

Kaldesignalsbeviset bliver digitalt

Søfartsstyrelsen fortsætter arbejdet med at digitalisere certifikater og beviser for at udnytte teknologiske løsninger til gavn for Det Blå Danmark. Kaldesignalsbeviset er nu, som de øvrige skibscertifikater, blevet digitalt. Det skriver Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Én af fordelene ved et digitalt kaldesignalsbevis er, at det altid er tilgængeligt online. Det er samtidig muligt for eksempelvis udenlandske myndigheder at få bekræftet gyldigheden ved at verificere det via Søfartsstyrelsens hjemmeside, siger kontorchef Rasmus Høy Thomsen.

Samtidig er ansøgningsblanketten og vores sagsbehandlingssystem blevet nyudviklet og optimeret, så sagsforløbet bliver hurtigere og smidigere. Det betyder blandt andet, at kaldesignalsbeviset er tilgængeligt på ”Min Side” på Søfartsstyrelsens hjemmeside i det øjeblik, det udstedes. Det nye system bliver til gavn for både handelsskibe, fiskeskibe og fritidsskibe, der har radioudstyr om bord."

Fakta om kaldesignalbevis

Et kaldesignalsbevis er et certifikat for skibets radiostation. Formålet med certifikatet er at give tilladelse til anvendelse af maritime radiofrekvenser. Der bliver tildelt kaldesignal og MMSI-nummer til skibet, som anvendes i kommunikationen med andre skibe samt havne og myndigheder. Der udstedes ca. 1.800 kaldesignalsbeviser årligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189