23948sdkhjf

NKT Victoria er årets skib

Fakta: 'NKT Victoria'
'NKT Victoria' er et af verdens mest avancerede kabeludlægningsskibe. Det kan håndtere udlægning af DC højspændingskabler og fiberoptiske kabler samtidig såvel som installation af AC højspændingskabler ved hjælp af avancerede strammersystemer. Disse og mange andre avancerede faciliteter bidrager til forbedret effektivitet og service, og med konstant fokus på sikkerhed.

‘NKT Victoria’ blev navngiver i maj 2017 ved en ceremoni på kabelfabrikken i Karlskrona.

Længde: 140 m

Bredde: 29,6 m

Dybgang: 7,2 m

Aptering: 100 personer

Dækareal: 1.600 m2

Kabeludlægningsskibet ’NKT Victoria’ er netop tildelt Ship of the Year 2017 prisen ved NorShipping i Norge. Det oplyser NKT i en pressemeddelelse.

Prisen blev overrakt til ejeren af skibet, NKT, ved administrerende direktør Michael Lyng, til Kleven skibsværftet ved administrerende direktør Ståle Rasmussen, til tegnestuen Salt Ship Design ved administrerende direktør Arne Stenersen samt til skibets kaptajn, Svein Ole Sæter.

Juryen fremhævede ’NKT Victoria’s unikke egenskaber og innovative løsninger som et af verdens førende kabeludlægningsskibe.

- Jeg er stolt af, at NKT Victoria er tildelt Ship of the Year prisen. NKT Victoria er noget helt særligt, ikke kun inden for denne specifikke del af shipping-industrien, men også i kabelindustrien. Med skibet kan vi som én blandt meget få kabeludbydere i verden tilbyde vores kunder komplette kabelløsninger, fra design og produktion til installation og service, siger Michael Lyng, administrerende direktør i NKT.

Fakta: Ship of the Year
Ship of the Year-prisen uddeles af det nordiske skibsmagasin Skipsrevyen. Kandidaterne nomineres af magasinets læsere, mens den endelige udvælgelse foretages af en jury bestående af Sturla Henriksen, adm. direktør i Norges Rederiforbund, Lars Gørvell-Dahll, branchechef i Norsk Industri og Asle B. Strønen, redaktør på Skipsrevyen.

Kilde: NKT

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219