23948sdkhjf

Mærsks super-ingeniør styrer tre nybygningsprogrammer

Mærsks skibsdesignere er nu samlet i Fleet Technology-afdelingen hvor Ole Graa Jakobsen er chef - herfra styres tre nybygningsprogrammer og en teknologisk opgradering af 100 containerskibe
Efter en turbulent tid er Mærsk-konglomeratets skibsdesignere nu blevet fuldtonede Maersk Line-medarbejdere.

Efter nedlæggelsen af Maersk Maritime Technology som en selvstændig funktion i Mærsk-gruppen i 2016, er ansvaret for Maersk Lines tre nybygningsprogrammer - samt et omfattende retrofit-program - nu samlet i afdelingen Fleet Technology under ledelse af Ole Graa Jakobsen.

Han er nu manden, der skal sikre, at Maersk Lines nybygningsprogrammer leverer optimerede skibe, der er mere effektive end konkurrenternes, og at de tilgængelige teknologier på markedet til enhver tid understøtter den mest optimale drift af Maersk Line-flåden.

– Det giver god mening at være fast forankret i Maersk Line, forklarer Ole Graa Jakobsen.
Han påpeger, at skibsdesignerne nu ikke længere står i et kundeforhold til Maersk Line, men nu derimod er en integreret del af den daglige forretning.

– Det giver større ansvar for projekterne. Før sad vi ikke med ved bordet, når der blev truffet strategiske beslutninger om f.eks. fremtidige teknologivalg. Det gør vi nu, hvor vi har en større indsigt i forretningen. Det er en stor fordel. Nu kender vi den strategiske kurs, og kan derfor bedre rådgive om den rigtige løsning i forhold til strategien.

To enheder
Når det gælder opgaven med at vedligeholde og udvikle de maritime teknologier i Maersk Line er opgaven derfor nu fordelt på to enheder:

• Future Solutions:
Kigger lidt dybere i den teknologiske krystalkugle.
– Her støbes kuglerne til de udviklingsprojekter, der kan sikre Maersk Line et teknologisk forspring på den lange bane indenfor områder som f.eks. autonom skibsteknologi og øget digitalisering, forklarer Ole Graa Jakobsen.

• Fleet Technology:
Afdelingen rummer ingeniører og skibsdesignere med ekspertise indenfor samtlige igangværende, eksekverbare teknologier i Maersk Line.

– Det er vores ansvar, at vi konstant er ét teknologiskridt foran konkurrenterne, siger Ole Graa Jakobsen.Veteraner

– Alle de folk, som var med til at designe og konstruere Triple-E serien sidder i dag i Fleet Technology, og der er god brug for deres kompetencer. Maersk Line har som bekendt tre igangværende nybygningsprojekter, som alle skal levere deres første skibe her i løbet af 2017, siger Ole Graa Jakobsen.
Second Generation Triple-E programmet (19.000K): ’Madrid Maersk’ er modtaget og indsættes sidst i april.
Herudover et program, der omfatter en række 15.000 TEU-skibe, hvor første sejlads er programsat inden sommerferien. Herudover nybygningsprogrammet Baltic Feeders med første sejlads i efteråret.

Retrofit
Ole Graa Jakobsen er også ansvarlig for det omfattende retrofit-program, der blev sat i gang i 2015.

Programmet kører indtil 2019, og i den periode skal 100 af de ældre skibe i Mærsk-flåden gennem retrofit-maskinen, der sikrer en omfattende optimering af skibene: Skibenes propeller udskiftes til et mere energieffektivt design. Skibene får ny bulb, der får skibet til et bryde mere effektivt gennem vandet. Skibenes motorer bliver underlagt et omfattende optimeringsprogram. Skibenes får forøget deres containerkapacitet:

Alene i 2015 blev Mærsk-flådens samlede kapacitet forøget med 27.000 TEU via retrofit-programmet. Det sker primært ved at øge højden på styrehuset, hvilket gør det muligt at stable containerne i højere stakke uden at det ødelægger udsynet fra styrehuset.

– De første 75 skibe har været gennem retrofit-programmet og resultatet er en årlig besparelse på miljøregnskabet på 714.000 tons CO2, slutter Ole Graa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125