23948sdkhjf

Maersk Supply Service køber ROV-enheder til seks skibe

Nybygninger i Stingray- og Starfish-klassen bliver udstyret med undervandsrobotter

 Maersk Supply Service (MSS) har indgået en længerevarende aftale med amerikanske Oceaneering International, som skal levere otte ROV-enheder, overvågning og relaterede services, herunder ingeniørarbejde, kommunikation og dataløsninger til MMS globale operationer. Det oplyser Oceaneering i en pressemeddelelse.

ROV-enhederne skal installeres på MSS seks nybygninger, to på subsea support-skibe af Stingray-typen samt fire på Starfish-ankerhåndteringsskibe, der skal leveres i løbet af 2017.

Det første af Starfish-ankerhåndteringsserien på i alt seks skibe blev søsat den 10. juni 2016 ved Kleven Verft i Usteinvik i Norge.

Dermed er rederiet og værftet nået et vigtigt skridt videre mod levering af de i alt seks skibe på 4.600 t.dv. og med 230 tons pæletræk samt en dækskapacitet på 2.500 tons og sengepladser til 52 personer.

- Gennem dette stærke partnerskab med Oceaneering er vi i stand til at simplificere planlægning og indkøbsprocesser for klienter ved at tilbyde flere services i en aftale, udtaler Olivier Trouve, chef for Integrated Solutions i Maersk.

Oceaneering leverer allerede ROV-eneheder, overvågning og tilhørende ydelser til en række af Maersks fartøjer og boreplatforme. 

Oceaneering International har hovedkontor i Texas og globale aktiviteter som udbyder af ingeniørydelser og produkter, hovedsageligt til offshore olie- og gasindustrien med fokus på dybvandsanvendelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109