23948sdkhjf

Henrik Rørbæk forlader HH Ferries

Administrerende direktør i HH Ferries forlader færgerederiet i forbindelse med sin 60 års fødselsdag, meddeler bestyrelsen
Ifølge HH Ferries Group har Henrik Rørbæk opsagt sin stilling som administrerende direktør i rederiet.

Det sker i forbindelse med, at direktøren fylder 60 år til sommer.

Henrik Rørbæk har aftalt med bestyrelsen, at han fortsætter i sin stilling frem til udgangen af juni for at gennemføre det strategisk vigtige batteriprojekt og sikre en smidig overgang til den nye ledelse.

- Henrik Rørbæk har ydet en stor indsats gennem mere end to årtier, og han holdt kursen støt i den seneste periode med store forandringer i forbindelse med omdannelsen af færgeoverfarten mellem Helsingør og Helsingborg til en selvstændig virksomhed. I bestyrelsen ser vi frem til det fortsatte samarbejde med Henrik om at færdiggøre det igangværende batteriprojekt, sideløbende med at vi finder den rette afløser, som kan sikre fortsættelsen af HH Ferries Groups positive udvikling, siger Rasmus Christiansen, bestyrelsesformand i HH Ferries AB.

Bestyrelsen har iværksat en proces for at finde Henrik Rørbæks efterfølger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078