23948sdkhjf

Siemens hapser historisk offshore-ordre

Vindmølleproducenten har vundet sin første belgiske havmøllepark

Siemens skal levere 42 stk. SWT-7.0-154-vindmøller til den belgiske Rentel-havmøllepark. Det oplyser vindmølleproducenten i en pressemeddelelse.

De 309 MW vil kunne producere strøm til i alt 300.000 belgiske husstande.

- Vi er glade for, at Rentel NV har valgt Siemens til vores første projekt i den belgiske del af Nordsøen, siger Michael Hannibal, CEO for Siemens Wind Power.

Rentel-havmølleparken skal bygges 40 kilometer ud for den belgiske kyst. De 42 vindmøller skal installeres på monopæle på vanddybder fra 22 til 36 meter.

De første vindmøller skal efter planen levere strøm i midten af 2018, og hele parken skal være i drift inden udgangen af året.

Udover selve vindmøllerne indeholder kontrakten blandt andet en 17-årig serviceaftale.

Kilde: Siemens

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219