23948sdkhjf

Norge sætter mere strøm på færgerne

ELDRIFT: Ny tredobbelt norsk ordre på elfærger skal bygges på Havyard
Det norske værft Havyard har vundet en ny norsk el-færge ordre. Denne gang i tredobbelt størrelse med det norske færge-operatør selskab Fjord 1 som kontrahent. Det er ikke oplyst præcist, hvor færgerne skal indsættes. Men Vel Fylke (svarer lidt til de tidligere danske amter) i Vestlandet lige nord for Bergen skal ligge fjorde til. Der driver selskaber i regi af Fjord 1 en længere række overfarter i de traditionelle norske færgesystemer.

Det norske værft har bl.a. designet/leveret flere enheder til danske Esvagt. Herunder enhederne 'Esvagt Njord', 'Esvagt Froude' og 'Esvagt Faraday'. Skibene skal alle leveres i 2018 med første enhed forventet klar medio året. Ordrens samlede værdi anslås at være i omegnen af 500 mio. norske kroner. Det bliver i øvrigt ikke Havyard selv, men skibsdesignfirmaet Multi Maritime fra byen Førde, der skal stå for tegninger etc.

Fjord 1 er i dag det største enkeltstående småfærge-selskab i Norge med en omsætning på 2,2 mia. norske kroner og over 1.200 ansatte. Selskaber har udover færgeruterne også interesser i luftfart med en tredjedel ejerskab af selskabet Widerøe ASA. På færgerutenettet finder man 15 faste ruter. Typisk på korte distancer inde i fjordsystemet nord for Bergen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094