23948sdkhjf

Unifeeder tager til genmæle - med kaffe

Demonstrerende havnearbejdere stod fredag på kajen foran Unifeeders kontor i Aarhus. Det forstår det danske logistikfirma ikke
Kajen foran Unifeeders kontor på Aarhus havn var fredag den 2. december fyldt med demonstrerende havnearbejdere. De krævede at overtage søfolkenes arbejde med at fastgøre lasten på skibe. Det danske logistikfirma gentog, at virksomheden ikke er arbejdsgiver, så demonstrationen var rettet mod den forkerte part. Det skriver Unifeeder i en pressemeddelelse.

- Demonstrationen var fredelig, og vi bød havnearbejderne på kaffe og gentog, at vi gerne lytter. Faktisk havde vi - allerede inden demonstrationen - aftalt møde den 16. januar med den internationale organisation ITF, der har overenskomst med skibenes ejere, så det virker underligt, at dem man har aftalt møde med står uden for og demonstrerer, siger Annemette Jepsen, Chief Operating Officer hos Unifeeder.

- Det er vigtigt for os at gentage, at vi fortsat ikke forstår demonstrationen foran vores kontor. For det første er vi ikke arbejdsgiver, da vi ikke ejer skibe. Derfor var demonstrationen rettet mod den forkerte part. For det andet er arbejdet med at fastgøre lasten på skibene allerede overenskomstmæssigt dækket, og vi benytter udelukkende skibe, som er dækket af overenskomst, fortsætter hun.

Unifeeder henviser til, at hvis havnearbejderne er utilfredse med, at det er søfolk på overenskomst, der udfører arbejde med at gøre skibets last fast, så er det en diskussion, der hører til i det fagretslige system. En problemstilling, som Unifeeder ikke er part i, da virksomheden alene chartrer skibe med de ydelser, der hører til.

Siden 1977, hvor Unifeeder blev stiftet, har det været almindelig kutyme på de mindre skibe, at det var skibets folk, der fastgjorde lasten – ikke havnearbejdere. Sådan er det ikke bare i Danmark, men i en række lande. Den arbejdsdeling har været kendt og godkendt af den internationale organisation ITF, der har overenskomst med skibenes ejere.

Kilde: Unifeeder
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125