23948sdkhjf

- Dong kan få tocifret milliardbeløb for olie og gas

Analytiker vurderer, at Mærsk er en potentiel køber af Dongs olie- og gasforretning.

Hvis Dong Energy, der nu endegyldigt har besluttet sig for at sælge sin olie- og gasdivision, finder en interesseret køber, kan salget indbringe et sted mellem 10 og 14 milliarder kroner.

Det vurderer Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank over for Ritzau Finans.

Han mener også, at Maersk Oil er en potentiel køber af aktiviteterne, der blandt omfatter en række felter, som hovedsageligt befinder sig i norsk farvand.

Mærsk præsenterede i sommer sin nye strategi, der går ud på at splitte forretningen op i to ben.

Det ene skal drive transport- og logistikforretning, det andet skal koncentrere sig om energiaktiviteter.

- Man kan godt forestille sig, at Mærsk kunne finde på at købe olien fra Dong, så Maersk Oil bedre kan stå på egne ben.

- Omvendt kan man nok forestille sig, at de to selskaber tidligere har forsøgt at finde hinanden, men ikke har kunnet blive enige om prisen, så her bliver et af selskaberne nødt til at give sig lidt, hvis det skal blive en realitet, siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.

Analytikeren er i øvrigt ikke overrasket over, at Dong Energy nu endegyldigt vil skille sig af med de fossile brændstoffer.

- Det er vind, Dong skal satse på fremadrettet, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078