23948sdkhjf

To maritime overvågningscentre samlet i ét

SØOVERVÅGNING: To er blevet til ét i en uge, der har stået på både lukninger og åbningen af det samlede nye Maritimt Overvågningscenter i Frederikshavn.
Det var en blanding af sørgmodighed og stolthed da Maritimt Overvågningscenter Syd mandag den 31. oktober nedhalede flaget for sidste gang. Efter meddelelsen om en sammenlægning af de to eksisterende overvågningscentre for fire år siden, var dagen længe ventet. Det skriver Forsvaret i dag på deres nyhedssite.

Chefen for Marinestaben, kontreadmiral Frank Trojahn, holdt tale ved lukningen, hvor han udtrykte stor tilfredshed med besætningen og de mange års hårde arbejde, de har lagt for dagen.

- Det glæder mig, at hele ti personer for en kortere eller for en længere periode flytter med over til det nye overvågningscenter. For I besidder hver især nogle kompetencer, som også fremover skal bruges til de skitserede opgaver. Og det er vigtige opgaver, sagde Chefen for Marinestaben.

Det nye Maritime Overvågningscenter

Tre af de ti medarbejdere, der flytter med til det nye overvågningscenter, mødte allerede op næste dag i Frederikshavn. Her stod tirsdagen på åbning af det nye Maritime Overvågningscenter (MOC), der er resultatet af sammenlægningen af det forhenværende MOC Syd og MOC Nord.

- Det vi har brug for nu, er at tingene falder på plads. Der er brug for at de nye medarbejdere rekrutteres, dem, der allerede er, skal uddannes, således de kan indgå i organisationen. Jeg føler mig sikker på, at du, orlogskaptajn Heinrich Evers, som chef for den nye MOC, sikkert og dygtigt når alle de fastsatte mål, mens du har dine medarbejdere med dig, sagde Chefen for Marinestaben.

Kilde: Forsvaret/Ida Suhr Birkemose, VFK
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125