23948sdkhjf

Lauritzen nedskriver med en milliard kroner

Tvunget af et svagt fragtmarked nedskriver det danske rederi J. Lauritzen værdien af tørlast og produkttankskibe for 960 millioner kroner.
En skuffende udvikling i tørlastmarkedet såvel som i produkttankmarkedet i de seneste måneder har fået J. Lauritzen til at nedskrive værdien af skibsflåden samt sænke forventningen til årets driftsresultat. Det skriver selskabet i en meddelelse til Oslo fondsbørs.

Rederiet nedskriver værdier med samlet set 167 million dollar svarende til knap en milliard danske kroner. Tørlastflåden står for den største del af nedskrivning på godt 700 millioner kroner, mens produkttankskibene nedskrives med knap 300 millioner kroner.

Den negative udvikling på fragtmarkedet påvirker også negativt på forventningen til driftsindtjeningen for året. Den tidligere forventning til driftsresultatet før finansielle poster, nedskrivninger, afskrivninger og skat var et plus på 600 millioner kroner, mens rederiet nu forventer et resultat på 540 millioner kroner.

I J. Lauritzens halvårsresultat fra august havde rederiet skitseret, at en nedskrivning af flådens værdi kunne blive nødvendig, hvis ikke fragtraterne udviklede sig favorabelt over de kommende måneder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187