23948sdkhjf

Baltic Shipping Company runder 10 enheder

SHIPPING: Det sjællandske selskab oplever stigende efterspørgsel på dets ydelser og behov for større fleksibilitet i tonnagen.
Sjællandske Baltic Shipping Company - med kontorer i København, Frederiksværk, Hundested og Køge - har taget nr. 10 ind i sin flåde af befragtede skibe. Det gælder en 2.300 t.dv. coaster under Gibraltar-flag ved navn Hanoi, der ligesom de øvrige ni enheder i Baltic Shipping-regi går i nordeuropæisk fart. Den er fra 2011 og ejes af tyske Briese Schiffahrt Co.
 
Baltic Shipping Company begrunder flådeudvidelsen med, at efterspørgslen på selskabets ydelser er steget gennem de seneste måneder, samtidigt med at behovet for større fleksibilitet i tonnagen har meldt sig. Med den seneste udvidelse er flåden hos Baltic Shipping steget med seks skibe inden for de seneste 12 måneder.
 
Baltic Shipping regner i gennemsnit med, at seks af selskabets charterenheder i gennemsnit dagligt er inde og vende dansk havn for lastning eller losning. Selskabet regner videre med, at man inden årets udgang skal ud på chartermarkedet igen for at øge antallet af skibe. Baltic Shipping Companys charterflåde består af skibe mellem 1.500 og 4.870 t.dv. 
 
Kilde: Baltic Shipping Company

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125