23948sdkhjf
Del siden
Annonce

600 mio. kr. skal give et teknologisk boost

Build4.0, digitale brandtests, Internet of Things og 3D bioprintede humane cellemodeller. Det er blot udvalgte eksempler fra 80 nye aktiviteter, som GTS-institutterne netop har fået offentlig medfinansiering til.


For at understøtte en bedre anvendelse af ny teknologi i dansk erhvervsliv medfinansierer Uddannelses- og Forskningsministeriet over de kommende to år (2019-2020) forskning og udvikling for mere end 600 mio. kr. ved GTS-institutterne.

De 80 aktiviteter skal styrke dansk teknologisk innovation, og de er udvalgt med udgangspunkt i en offentlig høringsproces på bedreinnovation.dk.

Aktiviteterne spænder vidt og fordeler sig over mange forskellige teknologiske områder. Virksomhederne kan bl.a. se frem til ny teknologisk service inden for IT-området, produktionsteknologi, materialeteknologi, lægemiddeludvikling og på bygge- og anlægsområdet.

Formålet med aktiviteterne er at give dansk erhvervsliv adgang til de nyeste teknologier og forskningsresultater. Teknologi i anvendelse skaber innovation og vækst i det danske samfund. Derfor arbejder GTS-institutterne for at styrke virksomheders anvendelse af teknologi, og det sker bl.a. via udvikling af nye teknologiske serviceydelser”, fortæller direktør i GTS-foreningen Ragnar Heldt Nielsen. ”De 80 nye aktiviteter er udvalgt på baggrund af en åben dialog med bl.a. erhvervslivet. Det betyder, at de teknologiske serviceydelser, som GTS-institutterne udvikler i perioden, er direkte målrettet behovene i danske virksomheder”.

Læs mere her

 

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.094