Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederSvensk minister viser interesse for maritimt innovationsprojekt

 Svensk minister viser interesse for maritimt innovationsprojekt 

11. november 2011 
Det internationale projekt EfficienSea får politisk opmærksomhed, og projektets resultater ønskes udbredt i det maritime miljø.



Svensk  Europa- og demokratiminister, Birgitta Ohlsson besøgte den 9. november det internationale projekt EfficienSea, som ledes af Søfartsstyrelsen. Projektet har i alt 16 partnere heriblandt fire svenske.

EfficienSea

EfficienSea er et flagskibsprojekt i EU’s Østersøstrategi. Østersøstrategiens mål er at skabe regionale synergier i arbejdet med at sikre en attraktiv, bæredygtig og sikker Østersøregion. EfficienSea-projektet bidrager til Østersøstrategien ved at arbejde for, at Østersøregionen bliver ledende inden for e-Navigation.

Udviklingen bør fortsætte

EfficienSea-projektet er organiseret i fire tematiske arbejdspakker, og den svenske minister Birgitta Ohlsson blev præsenteret bredt for det omfattende projekt.  Hun hørte bl.a. om de rekrutteringstiltag, som projektet har udarbejdet, projektets udvikling af risikovurderingsværktøj og udviklingen af standarder for navigationshjælpemidler.

Ministeren konkluderede, at der er vigtigt, at udviklingen fortsættes også efter projektets berammede afslutning i januar 2012. Resultaterne skal bruges, og de skal sættes i spil i Europa og i verden, pointerede Birgitta Ohlsson.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven

Pressekontakt


Ansvarlig for denne artikel

Gertrud Hermansen
Specialkonsulent
Tlf: 32 68 96 35
E-mail: ghe@frv.dk

Generel pressekontakt

Christoffer Muusmann
Informationsmedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk