Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederGode idéer søges til forskningsprojekter om udvikling af maritim teknologi

 Gode idéer søges til forskningsprojekter om udvikling af maritim teknologi 

20. januar 2012 
Et nyt udbud giver universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder mulighed for at søge midler til udvikling af maritime teknologier.



Søfartsstyrelsen deltager i et europæisk netværk om forskning og udvikling af maritime teknologier (ERA NET MARTEC). Netværket er finansieret af EU.

Som led i netværkets arbejde er der i december 2011 åbnet et udbud, hvor der i netværkets medlemslande kan dannes såkaldte tværnationale konsortier om projekter inden for maritim teknologi. I disse konsortier kan både universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder deltage.

Læs mere om mulighederne for støtte på netværkets hjemmeside

Alle danske universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder m.v. kan deltage.

For finansiering af dansk deltagelse i udbuddet kan henvises til Den Danske Maritime Fond, Styrelsen for Forskning og Innovation, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Udbuddet er åbent nu og indtil 30. april 2012.

Målet med ERA-NET MARTEC er at etablere et permanent netværk med fokus på udvikling af maritime teknologier gennem transnationale udbud af maritime teknologiprogrammer. Udbuddene vil typisk være mindre end udbud under EU’s rammeprogrammer for teknologisk forskning og udvikling og have mulighed for udvikling af mere nationalt orienterede styrkepositioner.

Deltagerne i netværket er institutioner, der finansierer forskning samt ministerier og styrelser med ansvar for forskning og udvikling på området. En lang række europæiske lande deltager i udbuddet.

 

Læs mere om ERA-NET MARTEC på netværkets hjemmeside

Hvis du vil vide mere om udbuddet, kan du kontakte kontorchef Mogens Schrøder Bech på tlf. 39 17 45 01 og email MB@dma.dk



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Mogens Schrøder Bech
Kontorchef
Tlf: 39 17 45 01
E-mail: MB@dma.dk

Generel pressekontakt
Christoffer Muusmann
Kommunikations- og pressemedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk